Nogen gange kniber det altså bare med tiden. Arbejdslivet tager nu meget god fritid ;)
Den knappe tid er både i forhold til, at nå alt det man gerne vil i haven - i særdeleshed i foråret, men også at finde tiden til liiiige at få taget billeder og få sat lidt tekst på.
Vi har haft kartofler liggende til forspiring i et sydvendt vindue. Lyset har skabt nogle rigtig fine kompakte spirer, og de har været helt klar til at komme i de nye højbede.
Men tiden blev knap - og med de mange projekter vi har igang lige nu, så blev de altså sat ud mens det nærmest var blevet mørkt.
Så her ligger de så - i snorlige rækker i mørket. Nu dækket af 2 kamme af jord. Det er sorterne Frieslander og Exquisa vi har valgt.
.....og til min store fryd så jeg så i morges den lille spire stikke op af jorden. Juhu! Tænk engang at man kan blive så fjollet af et lille blad der titter frem :)
Lige til sidst lidt farve.... billige hornvioler købt hos Blomsterstedet for en slik :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar