onsdag den 15. maj 2013

De nye højbede tages i brug

Uhhh, hvor var det lækkert at se alt den friske højbedsmuld placeret på endestationen, så vi kunne komme igang med at plante, så og sætte kartofler.


Min søde datter på 8 år har været en rigtig god hjælper og vi har hygget med at studse gamle jordbærplanter af, plante hostaer i krukker og sætte kartofler. Der er dejligt terapeutisk at gå lidt rundt i haven alene og få jord under neglene, men endnu bedre når mor og datter finder ud af det sammen. En rigtig dejlig måde at være sammen på.




Jordbærplanterne er nu flyttet fra de gamle højbede over i de nye og suppleret med nye planter fra planteskolen. Efter plantning har vi dækket jorden med lidt halm. Det holder på varmen, fugten og ikke mindst holder det jordbærerne fri af jorden, så de ikke rådner. Efter to timer måtte vi så iøvrigt over i hækken og hente et forblæst halmdække, der hang fint som julepyntende guirlander i bøgehækken!! Nu er der lagt et par enkelte brædder henover, så nu flyver det ingen steder.
 
De store hvide høje krukker er nu, i de 3 år vi har boet her, blevet (utilsigtet) plantet om hvert år. Først havde vi rosen "Young Lucidas" heri - den gik desværre ud den første vinter. Den var dælme ellers ret så smuk! Så blev der i en snæver vending plantet dahlia i den sidste år. Den var dælme ellers IKKE ret så smuk den jeg fik købt! Denne gang prøver vi med et par hostaer.
 
Tredje gang er lykkens gang - vi krydser fingre for succes. 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Som i ser på billederne ovenfor har jeg også her haft absolut kyndig hjælp :)
 
Tilbage er de sidste planter på mellemstationen i krukker indtil vi lige bliver klar til få dem plantet de rigtige steder. Jeg har nogle fantastiske hindbærplanter, som jeg har fået af en god veninde. Jeg arbejder stadig på at finde det rigtige sted til dem.... der kommer godt nok mange rodskud af sådan nogle fætre...

 

4 kommentarer:

  1. Flot højbed i har lavet.Dejligt med fælles opgaver mellem børn og forældre.
    Vi har netop selv fået endnu et højbed,men vejret har ikke " tilladt" os at så til.
    Held og lykke med jeres!
    Hilsen
    Lise

    SvarSlet
  2. Hvor ser det drøn-godt ud med jeres nye højbed og med en så kyndig og omsorgsfuld havehjælp, må I være sikre på succes. Du har ret - nok er det dejligt, afslappende og terapeutisk at gå i haven alene, men for pokker hvor er det også hyggeligt med lidt selskab. Husk forresten på, at når du har stauder i krukker, er det vigtigt at de står under tag/dække om vinteren. Nok er frosten en dræber, men mindst lige så farligt er for megen vand, tø og frost. Så rådner planterne i krukker. Men det ved du sikkert allerede :-)
    Rigtig god fornøjelse med jeres kartofler og alle de andre projekter,
    Kh Mathias

    SvarSlet
  3. hej og tak for dit besøg hos mig, jeg måtte da lige ind forbi dig og se dine have sager. og sikken en sød kyndig hjælp du har. man ser jo osse tydeligt at du er glad for krukker... jeg har lagt din side på hos mig og vil blive glad hvis du har lyst at gøre det samme, men ingen tvang.. hav en dejlig dag og på gensyn
    xx dorte

    SvarSlet
  4. Hej Lisa, Mathias og Dorte.

    Tak for jeres hilsner og rosende ord om vores "havestil" - Der SÅ dejligt at I lægger en kommentarer på mine indlæg :0)

    Lise - vi er heller ikke helt i mål med såningen endnu, det sidste højbed står stadig helt jomfrueligt... nu må vi se hvad, der kommer til at gro deri (måske har jeg allerede lidt planer herom :))

    Mathias Emil - Tak for tippet omkring stauderne i krukker. Jeg har godt læst om det før....men har nok alligevel ikke taget det helt alvorligt. Og jeg har faktiske måtte smide flere krukke-stauder ud i år. Måske skulle man passe dem lidt bedre til næste vinter :)

    Dorte - Jeg får mange kommentarer om mine mange krukker generelt - Jeg ER ret glad for krukker :) De fleste kommentarer går dog på hvordan jeg orker at vande dem :)

    God dag til jer alle 3 :0)

    SvarSlet