søndag den 14. juli 2013

Næsten i mål - Orangeri Dag 1

Hold nu op det har været et kæmpe arbejde, og hold nu lige så meget op, hvor har det været sliddet værd :)
 
Hele sidste weekend stod i Orangeri'ets tegn. Far + Hustru har ydet en kæmpe og helt uundværlig indsats - Nedenfor lidt billeder af processen.
 
 
En liiille smule uoverskueligt da vi fik pakket det hele ud og lagt ud på græsplænen! OG en liiiille smule panik da vi (selvom vi mente, at have pakket ALT ud) ikke kunne finde nogen af skruerne overhovedet!? Vi fandt dem heldigvis, forinden frustrationen fik taget helt over :)
 
Samlevejledningen lod en del tilbage at ønske, så det var godt der var nogen i "teamet", der havde prøvet det før. Behøver jeg at nævne, at det ikke er mig?
 
Rammen blev lagt op på muren og så er vi klar til montage af allerførste del - og så passer de medfølgende beslag ikke til bundrammen! Godt så! Så må vi jo selv lave nogen :)
 
 
Beslagene monteres og der fuges - under kyndig vejledning :) så bundrammen aldrig flytter sig igen.
 
 
På med hjørneprofilerne...
 
 
.... og på med topramme og sidesprosser - og lige pludselig har vi en fornemmelse af det kommende have-rum og en helt frydefuld fornemmelse i maven :)
 
 
Så kom nok dagens største udfordring!
 
Der er over 3 meter til kip, og der er pt. ikke lagt fliser, så gulvet er ca. 20 cm lavere end slutmålene og meget ujævnt.....så hvordan er det nu lige, at man løser at nå helt derop og monterer den allerøverste profil samtidigt med, at man holder de to skrå profiler, den skal monteres på?
 
Fars løsning: Der er ikke noget at gøre - Der skal stillads til. Processen må udsættes.
 
Min løsning: Udsættelse? - NIX!! - Der har aldrig været noget i vejen med Storm P... :0)
 
Glæden var stor, da den første kip skrue var monteret - og nede i den anden ende, står så offeret for Storm P løsningen!
 

 
Storm P. offeret ser noget mellemfornøjet ud - men det var han nu ikke. Den øverste profil var, sammen med en viskestykkebeklædt greb, djævletung  - så det faste blik er ren koncentration :0)
 
Mulle hjælper til, hvor hun kan...sorte dupper sættes på skruerne, så de skjules.
 

Resultatet af første dags arbejde - der belønnedes med en dejlig middag i det fri.

 

Fortsættelse følger :)
 
 

4 kommentarer:

  1. Åh, hvor er det fint! Bare det stod i min have :) Kh Anne Mette

    SvarSlet
  2. Hvor bliver det godt :-)

    SvarSlet
  3. Hej Anette og Vivi - vi er godt nok også glade for det. Morgenmaden er indtaget i læ for vinden i det allerede lune orangeri - det er simpelhent så skønt, og kan virkeligt anbefales!!

    SvarSlet
  4. Undskyld - ikke Anette men Anne Mette :-) Autokorektur længe leve :-D

    SvarSlet